Webartikler
FORKÆLELSE I ROLIGE OMGIVELSER
Både mænd og kvinder nyder godt af at slappe af med en ansigtsbehandling.
Der er hyggeligt i den lille salon i Lyngby, hvor Karina Rolsted siden 2007 har forkælet sine kunder med alt fra klassiske ansigts- og voksbehandlinger over manicure og pedicure til mere avanceret elektrokosmetik.
”Man får helt naturligt et tæt forhold til sine faste kunder, for vi snakker jo meget sammen under behandlingen, hvis kunden har lyst til det selvfølgelig” fortæller Karina Rolsted.
Klinikkens kunder kommer fra både nær og fjern, uden tvivl opmuntret af den professionelle behandling og de fornuftige priser, og skønhedsbehandlinger er på ingen måde forbeholdt kvinder. ”Her kommer mange mænd, typisk for at få enten en ansigtsbehandling eller vokset ryggen. Mange skal næsten skubbes over dørtrinnet første gang og har det bedst, når gardinet er trukket for, men når de først har oplevet, hvor skønt det er at slappe af og blive forkælet, kommer de frivilligt igen.”
Karsprængninger fjernes let Karina Rolsted blev uddannet kosmetolog i 1999 og er medlem af Dansk Kosmetolog Forening.
”Jeg kan særligt godt lidt at løse problemer for folk, det kan for eksempel være akne eller karsprængninger. Det er en stor glæde at hjælpe dem af med noget, som måske har generet dem i årevis.” Karsprængninger fjernes ved hjælp af elektrokosmetik, hvor en meget tynd nål laver en kontrolleret forbrænding i huden, der får karsprængingen til at forsvinde.
Blandt klinikkens populære behandlinger er også de fantastiske eyelash extensions, som Karina Rolsted har lært at påsætte hos Lash Bar i København.
”Vipperne skal fyldes op ca. hver anden uge, og hvis de er lavet korrekt, ødelægger de ikke ens egne vipper, til gengæld giver de en helt fantastisk udstråling.
” I alle behandlinger anvendes den komplette serie af hudplejeprodukter fra Nimue, der er rigtig god til at bryde den tørre skandinaviske hud og akne. Der er gratis parkering lige uden for døren.